Feedback
Swinging Back Beats har i høj grad nydt godt af et entusiastisk og medlevende publikum, og ny spillejobs er i stort omfang opstået ved referencer, henvendelser og anbefalinger.
Som en publikum skrev på Facebook:
“Papdatter og jeg har lige været til intim koncert – musik fra da Radio Merkur lå ude i Øresund. Spillede vildt godt!“
Eller som en anden skrev:
“Jeg kan slet ikke stoppe musikken fra i går ved ShadowDania og slet ikke med vores dejlige band Swinging Back Beats … Swinging Back Beats skal derfor have et 10-tal af mig for deres store præstation og optræden med nummeret “Stop The Music”.”
Eller en SMS efter en privat fest:
“Tak til det dejligste band, som gjorde min fødselsdag uforglemmelig. Alle – både børn og børnebørn – er begejstrede for regndansen!”
Spillesteder
Swinging Back Beats har siden gendannelsen i 2005 optrådt ved både private fester/arrangementer og åbne arrangementer i bl.a. kulturhuse.
F.eks. har SBB ad flere omgange spillet i Brønshøj Kulturhus (BRØK), Cafè Karl-e, Oasen i Vanløse og Ringsted Kulturhus.
Andre spillesteder har omfattet Kongsgården Vester Broby, Leopold i Karise, Restaurant Sommerlyst og Roskilde Camping.
SBB har flere gange været indbudt af Den Danske Shadowsklub til at spille på det årlige træf “ShadowDania”.
På Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har SBB gennem flere år lagt musik til, når der afholdes særlige arrangementer.
SBB har tillige været indbudt til at spille for Ældresagen, til byfester og til havnefester.